søndag den 29. september 2013

CD 23 - 6. Cyklus


Mine første sæt baby tøj! :-)
Huen der matchede det beige-stribede sæt var desværre udsolgt i alle størrelser, så den skal jeg have fundet et andet sted.



lørdag den 28. september 2013

Rygning 2

6 juni 2013 skrev jeg:
Jeg ryger. Desværre.

En klam og usund vane jeg har haft i knap 10 år. Jeg har altid sagt til mig selv, at når jeg engang i fremtiden blev gravid, SÅ ville jeg kvitte smøgerne. Nu kommer det efterhånden tæt på, men jeg er fast besluttet på at overholde aftalen.
Det sidste halve års tid, har jeg virkelig prøvet at motivere mig selv. Skræmmebilleder osv hjælper bare ikke, så mine små forkølede forsøg, har jo failed big time.

Jeg har nu - langt om længe - fastsat mig nogle klare mål. Jeg ved at det kan påvirke fertiliteten, så hvis det ikke er lykkes inden ½ år, så stopper jeg på CD 5 i 7. Cyklus.

Det er d. 23 September 2013 

Hvis jeg får 2 streger inden da, så ryger jeg mig en godnat smøg den aften - og vågner op som ikke ryger. 

Det har jeg besluttet mig for, og det er sådan det kommer til at blive.



Siden da, er der sket et par ting. For det første, så er vilje styrken skrumpet - og for det andet har cyklus ændret sig en del.
Hvis jeg skal følge denne plan med stop på CD 5 i 7. cyklus, er den nye dato 9 oktober 2013.

Jeg har købt mig en el-smøg, så det kan være at jeg finder styrken, til udelukkende at bruge den snart. Bruger den indimellem, men det er mest hvis jeg har glemt at købe smøger, eller jeg har skide travlt på jobbet, og trænger til et hurtigt hvæs. 

CD 22 - 6. Cyklus

Har købt den første rigtige ting til baby.
Jeg havde ellers forsvoret, at jeg intet ville/måtte købe, før jeg som minimum var gravid. Dette har været svært, da man jo har lyst til at købe ALT der er småt og sødt.

Som tiden går er det absolut ikke blevet nemmere, og da jeg faldt over denne mam sutteflaske 2 pak på tilbud, hoppede den selv ned i kurven. Okay - det er så også lidt løgn. Eller meget løgn! Jeg gik bevidst ind i kvickly for at kigge på dem, og det var også min egen hånd, der hjalp den ned i kurven.
Der er 2 grunde til at jeg købte det. For det første var sam pakken på tilbud, og for det andet, så kan jeg mærke at jeg har brug for noget, der kan minde om målet de dage hvor man mest af alt, har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Det ER hårdt, og selvom jeg hårdnakket påstår det modsatte, så har jeg et lille håb hver måned, og bliver derfor lidt af ked af når mens melder sin ankomst.

Jeg har derfor lavet mig en ny regel. Jeg må købe for 500 kr - og så må jeg ikke købe mere, før efter en scanning med hjerteblink.
Jeg har også tænkt mig, at købe en body, et sæt tøj og en sut - og så skal faren have det hele, når det lykkes. Det synes jeg er okay, da jeg alligevel ikke vil kunne holde det hemmeligt, når det lykkes. Det er derfor meget smart at have det parat - og samtidigt har jeg så noget det kan holde mig oppe, når det hele virker så umuligt.

onsdag den 25. september 2013

CD 19 - 6. Cyklus

Tanker om fremtiden med familie og aftenjob.

Mandag: Far har fri - mor på job kl 15.
Tirsdag: Far møder tidligt - baby sover længe (eller not) og morgenhygger med mor, og afleveres i institution ved 9-10. Bedsterne henter, og så kommer far derhjem ved 18tiden (har 12 timers vagt) og spiser med.
Onsdag: Mor har fri - Far kommer hjem ved 15-16 tiden
Torsdag: Mor har fri - Far kommer hjem ved 15-16 tiden
Fredag lige uger: Mor har fri - Far kommer hjem ved 17-18 tiden. Far har fri hver anden gang det er en lige uge fredag
Lørdag+søndag lige uger: Mor og Far har fri
Fredag ulige uger: Far møder tidligt, og Mor morgen hygger. Far har så fri ved 14-15 tiden, og henter tidligt.
Lørdag ulige uger: Far møder tidligt, og kommer hjem når Mor skal køre på arbejde.
Søndag ulige uger: Far har fri - Mor skal på job kl 15.

Ulempen er at der ikke er faste mad tider med både mor og far hver dag. Mor er væk 50% af aftenerne på en måned.
Fordelen er at mor aldrig skal på job før kl 15, så morgen ræset slipper alle for. Barnet skal i institution hver dag - men der er ikke en presset morgen. Udover det ville vi aldrig have en barn syg dag. Hvis barnet er syg skal Far bare være hjemme kl 14 - og det kan altid lade sig gøre, da han "bare" kan møde tidligere ind dagen efter, og hente evt hængepartier.
Desuden ser jeg det også som en fordel at barnet har alene tid med sin far, så det ikke kun er mor der duer.
En fast dag med bedsterne, tror jeg både barn og bedster vil komme til at nyde godt af.
Mor har desuden fri 50% af alle dagene, så man kan ofte have en legekammerat med hjem. Eller også kan mor hente lidt tidligere, og så kan man jo tage ud og hente far sammen. Eller tage en pjækkedag og smutte på stranden/kælkebakken eller whatever der nu er.. :-)


...... Og når man står i det, er der sikkert intet der bliver som forventet :-)

fredag den 20. september 2013

CD 14 - 6. Cyklus ÆT

Præcis på 14. dagen :D Måske gele royal ER mirakel kuren!!
Udover det kan jeg intet mærke, og det plejer jeg. Var det ikke for testene havde jeg ikke vidst det.


tirsdag den 17. september 2013

CD 11 - 6. Cyklus

Så burde der kun være 3 dage til ÆL. Gele royal skulle give en cyklus på 28 dage, så det er spændende om det virker.
Eftersom der er under 4 dage til, burde jeg begynde at teste regelmæssigt. Jeg tog 2 (en grøn og en blå) for 2-3 dage siden, og der var det intet på den blå, og lidt på den grønne. Den grønne er også mere følsom, og giver udslag hele måneder. Den blå kommer kun med noget når det er ved at være.
Jeg har endnu ikke fundet ud af det bedste tidspunkt på dagen, da mit arbejde ikke gør jeg har en normal rutine.
Når den er positiv, er den det morgen, middag, aften og nat og både på tyndt og koncentreret.

Med sex har jeg heller ikke fundet ud af logikken. Jeg har læst mange steder, at det ikke må være for ofte, for så bliver koncentrationen mindre. Jeg tænker bare - 2 kopper tynd kaffe, giver vel samme koffein mængde som en ekspresso? Det ekstra vandindtag jeg ville få ved de 2 tynde kopper, ændre jo ikke på mængde af ren kaffe.
Men måske er det her anderledes? Om der kommer lidt ofte, eller meget knap så ofte, burde være underordnet. Egentlig burde den tynde kaffe, giver større chance for at ramme det rigtige øjeblik. Hmpf.. Det er jo en hel videnskab!

fredag den 13. september 2013

CD 7 - 6. Cyklus

Efter et veloverstået bryllup, har jeg nu tid til det her igen.

Der er sket meget - men ingen baby.

I august havde jeg et par positive test, som desværre ikke blev til andet, end en omgang mens. Testene var kun positive i 2 dage, og det er efterhånden temmelig frustrerende. Jeg VED godt at det er min egen fejl, da jeg som regel tager en flere dage før forventet mens - men nu er det altså 3. gang under PB, at jeg har oplevet det her.
Er det mig der ser syner?
Er det testene som giver falske håb?
Eller endnu værre - kan min krop bare ikke holde på noget?
Det er sket på flere test, og et par dage i træk i hver cyklus. Omkring 3+3/4 kommer der svage streger frem. Jeg har prøver at tage nogle både i starten og midten af cyklus, og ingen af dem viste noget. Jeg har også prøvet at stikke nogle i vand - og nope, vandet kunne heller ikke fremtrylle streger.
Jeg har tænkt på, om man (eller bare jeg) udskiller noget sidst i cyklus, som giver mig disse teste. Det er dog ikke alle cyklusser jeg har oplevet det her i, så jeg har intet bevis for nogle af mine teorier.
Det eneste jeg kan konkludere, er at jeg ikke skal tage dem før tid. Måske man skulle holde sig i skindet indtil man er en uge over tid - men det er også bare svært. Det ville dog ikke gøre en forskel, da bebs alligevel skal bage i 9 måneder, så en uge fra eller til gør vel ingen forskel.

I denne her omgang prøver jeg dog noget nyt. BIDRO! Det skulle gøre æggene stærkere, så hvis der har været noget de 3 gange med testene, så burde det her holde bedre fast på det næste gang.

Udover det er manden nået dertil, hvor at han direkte har bedt mig om at bruge ægløsningsteste, så vi kan optimere chancerne. Han har sagt, at hvis den er positiv eller det er ved at være tæt på - jamen så sex komme i første række, uanset om man er træt og har den store lyst.
Jeg er temmelig meget enig med ham!
Det lyder virkelig uromantisk, og det er det sådan set også. Nu runder vi bare et halvt år lige om lidt, så den casual vi-har-sex-når-vi-lige-har-lyst metode virker ikke.
Jeg har hørt meget om, at det er endnu sværere at blive gravid hvis man tænker meget over det. Man læser så meget om at man skal slappe af og tage det en dag af gangen. Og ja - det er sikkert meget fint, men uanset hvad vil det jo fylde i tankerne, så hvorfor ikke optimere chancerne, og prøve den skemalagte metode.

Selvom babytankerne fylder meget, så er det langt fra det der overskygger vores hverdag. Vi har et ganske normalt parforhold, og intet har ændret sig. Vi render ikke og snakker om baby hele tiden, eller kalkulere med barsel i vores fremtidsplaner. Det kommer når det kommer, men vi vil da gøre vores for at få det til at ske snart.
Jeg føler mig heller ikke stresset. Der er travlt på jobbet lige for tiden, men det er en god form for travlt. Jeg er glad for at gå på arbejde. Min sygdom er nogenlunde stabil, og nede på et niveau jeg godt kan acceptere. Alt i alt har jeg det godt, og føler mig klar på det vægttab jeg gerne vil opnå.

onsdag den 4. september 2013

CD 27 - 5. Cyklus

Ingen brug af test og andre ting i denne cyklus.
ÆL lå måske på CD 15.